Få glade malerier i jeres kunstforening

Hvis jeres kunstforening har lyst til at komme på et uforpligtende besøg i mit atelier er i meget velkommne.

Her har i muligheden for at se mine malerier i ro og mag, få en snak om værkerne og tankerne bag. Imens er der mulighed for at nyde lidt sødt og en kop kaffe, eller måske lidt "salt" og et glas vin, hvis i foretrækker det i stedet for.

Der er ingen købspligt for kunstforeningen når man booker et sådant arrangement.

Det er muligt at komme på besøg både dag og aften, i både hverdage og weekends.
Kontakt mig for en aftale på telefon 22179170 eller send en mail.

 

Udstilling i din virksomhed?

Jeg udstiller gerne mine malerier i jeres virksomhed.

Herunder finder du lidt praktisk info om vilkår og du er naturligvis meget velkommen til at kontakte mig på telefon 22179170 eller på via en mail.

Antal malerier
Altid minimum 18-20 malerier af varierende størrelse og pris, så der altid er noget at vælge imellem indenfor jeres budget.


Periode
Udstillingsperioden er minimum 1 måned.


Ophængning og afhentning
Der medfølger altid en værk- og prisliste og brochurer til omdeling. Jeg transporterer selv malerierne frem til jer og henter dem. Alle malerier hænger udstillingsperioden ud, også selv om der måtte blive solgt undervejs.


Forsikring
Udstillingsstedet er ansvarlig for at forsikre de udstillede værker og er dermed erstatningspligtige i tilfælde af at værker skulle tage skade, blive udsat for brand, indbrud eller lign.


Køb
Udstillingsstedet forpligter sig til at købe et eller flere værker fra de udstillede værker.
Her kan du se et uddrag af de steder, jeg har udstillet.

Træk kunst fra i SKAT

Virksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes. I 2004 blev lovgivningen ændret for at støtte kunstnere. Der findes i skattereglerne et helt særligt regelsæt, som under visse betingelser giver virksomheder ret til at fratrække eller afskrive udgifter til køb af kunst.

Reglerne betyder, at det nu er mere attraktivt for virksomheder at købe kunstværker. Køber en virksomhed f.eks. et maleri til 100.000 kr. af en kunstner, kan virksomheden årligt afskrive 25 pct. af værdien, ligesom hvis der var tale om ethvert andet driftsmiddel. De nye afskrivningsregler styrker erhvervslivets muligheder for at engagere sig i kulturlivet og bruge kunsten i virksomhedens dagligdag.

Flere fordele for din virksomhed
Fradragsreglerne giver din virksomhed en række fordele og muligheder. F.eks. kan kunst have en positiv signalværdi over for dine medarbejdere og over for omverdenen: I kan f.eks.: • Udsmykke virksomhedens lokaler og bygninger med kvalitetskunst. • Det giver noget smukt at kigge på og forbedrer arbejdsmiljøet. • Engagere medarbejderne i udsmykning af lokaler og indkøb af kunstværker. • Støtte en lokal kunstner. • Støtte en særlig kunstart. Derudover kan kvalitetskunst være en god investering

Hvad siger reglerne?
Afskrivningsreglerne gælder for:

  • Kunstværker, der hænges op eller opstilles i virksomhedens lokaler.
  • Kunstnerisk udsmykning, der udføres som en del af bygningen eller de nærmeste omgivelser.

Kunstværker, der hænges op
Kunstværker, der hænges op i virksomhedens lokaler, kan afskrives med 25 pct. om året. Hvis købesummen er på 11.300 kr. eller mindre, kan virksomheden trække hele beløbet fra i det år, kunstværket bliver købt.  Kunst som en del af bygningensKunstnerisk udsmykning, som udføres som en del af virksomhedens bygninger eller de nærmeste omgivelser, kan afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger – med 5 pct. om året.

Hvad må man købe af hvem?
Kunstværket skal være et originalt billedkunstnerisk værk. Det vil sige et maleri, en skulptur, fotografisk kunst, installationskunst eller lignende. Det kan også være grafiske værker, men de skal så være fremstillet i begrænsede oplag, være nummererede og signeret af kunstneren. Kunstværket skal være førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller et galleri, der har kunstværket i kommission.
Retten til at afskrive på køb af kunst kan ikke bruges, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie med eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

Mere information
Kontakt jeres revisor, hvis I vil vide mere om afskrivningsreglerne for køb af kunst. Find flere brochurer om nye skattefordele på kulturområdet på www.kum.dk. Læs lovteksten i lov nr. 1389 af 20. december 2004.

Billedkunstner Svend Høgh

Adresse
Carl Th. Dreyersvej 18
2500 Valby
Åbent efter aftale
Telefon
22179170
E-mail
artbyhoegh@gmail.com
Rutevejledning