Teambuilding og undervisning

Kunst som teambuilding

Kunst som teambuilding er en sjov og kreativ måde at være sammen med dine kollega’er i en afslappet stemning.
Du og dit team vil blive sat på en opgave med at fuldføre en del af et berømt maleri.
Det er ikke helt så nemt, som det lyder, og I vil få brug for både at indsamle informationer og maling for at kunne lave malerier.
I behøver ikke at have særlige forudsætninger for at kunne være med i udfordringen. Jeg vil som erfaren instruktør og kunstner briefe og vejlede grupperne gennem hele processen.
Du og din gruppe vil opleve at samarbejdet har virket når de enkelte malerier samles til et større værk som I kan hænge op på væggen i jeres virksomhed.

Kunstudfordringen er også velegnet til at blive holdt udendørs som en del af sommerfest eller som en aktivitet i forbindelse med et kursus.

Antal deltagere og varighed
Kunstudfordringen for din virksomhed kan laves for 8 til 600 personer og varer to til fire timer.

Lokalitet
Jeg kommer til jeres virksomhed eller jeg kan finde et passende sted til aktiviteten.
Hvert hold skal kunne arbejde ved et større bord, og der skal bruges minimum to store borde til materialer.

Pris og grundpakke
Jeg leverer materialer i form af kvalitetslærreder, pensler, akrylmaling, paletter, afdækning af gulv og borde, renseklude, engangsdragter og grundig instruktion. Grundprisen er 3000 kr. samt 300 kr. pr. person. Indhent gerne tilbud for større arrangementer.
Leje af lokaler, transport-udgifter, mad og drikkevarer er ikke inkluderet.

Undervisning

Jeg har erfaring som instruktør på Almen Voksenpædagogisk Grundkursus, underviser på reklamebureauer og gæsteforelæser i personligt salg og web på KEA. Herudover har jeg undervist private i mit atelier og med stor succes instrueret ledige og ledere i kommunale organisationer.

Priser varierer afhængig af opgave og kursusform.

Priseksempel
Dagskursus privatpersoner, 3-5 personer, eksklusiv materialer 3100 kr
 

Billedkunstner Svend Høgh

Adresse
Carl Th. Dreyers vej 18
2500 Valby
Åbent efter aftale
Telefon
22179170
E-mail
artbyhoegh@gmail.com
Rutevejledning